Concours de Tradition mandag d. 21 april 2025 på Gjorslev Gods, 4660 Store Heddinge.
Information:
Kære Alle deltagere til Concours de Tradition på Gjorslev Gods d. 21 april 2025
Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen.
Hermed følger lidt praktisk information:
Vi er stolte af, at kunne fortælle at Home of Carlsberg vil være sponsor for alle præmier.
https://map.krak.dk/m/HkO41
Dette link er et link med hele ruten og markering af de punkter I får brug for. Der bliver ikke udleveret noget andet kort. Dette kort kan I ændre fra alm. kort og til satellitkort, som i finder det bedst. I kan ligeledes zoome ind og ud på kortet for enten overblik eller detaljer og I kan selvfølgelig også printe kortet ud.
De markerede punkter er:
1. P-område
2. Toilet elevgangen
3. Præsentation
4. Start rute
5. Prøve 1
6. Farlig udkørsel, send en groom frem
7. Prøve 2
8. Prøve 3
9. Prøve 4
10. Slut rute
11. Keglebane
-Når I ankommer til Gjorslev Gods (Gjorslevvej 20, 4660 Store Heddinge) så vil i blive modtaget af Monique Kessler – hun har en gul vest på og i skal følge hendes anvisninger for parkering.
- Første kusk starter til præsentation kl. 10.00 på Slotspladsen. Her vil Torben Støvring stå og hjælpe jer, samt fortælle hvornår I må køre ind. Der er kun en ekvipage ved slottet ad gangen, i må selv bestemme om i skridter eller traver ind til præsentationen. Når i er kommet ind, skal i holde med venstre side til hoveddøren. Når hest og groom er på plads, så hilser kusken på dommeren. Hvis man ikke har en groom på vognen og hesten kan stå stille, behøver en passager ikke at stige af vognen. Efter endt præsentation hilser dommeren på kusken og ekvipagen kører væk fra slottet.
- Jeres starttid er der, hvor i skal være klar til præsentation. Startliste vedhæftes.
- På startlisten kan i se jeres ekvipages nr. dette nr. skal i have på jeres ekvipage under hele stævnet. I skal selv medbringe et nr.
- Hastigheden er 9 km/t for hest og 8 km/t for pony
- Ruten er ca.12 km lang.
- Den endelige længde og ideal tiden kommer søndag aften, og vil stå på det (grønne) kort, i får udleveret når i starter ruten.
- Ruten er markeret med pile i højre side af vejen, og når i er drejet, vil der være markeret med markeringsstrimmel, der indikerer at i er kørt den rigtige vej.
- For at undgå strafpoint, skal i komme i mål +/- 1 minut fra ideal tiden.
- Vær opmærksom på punkt 7, som er en farlig udkørsel, send en groom frem.
- I skal selv have stopure med.
- Alle opgaver ligger INDE i selve ruten.
- I skal selv medbringe vand med til hestene.
- Det vil ikke være muligt at købe forplejning på stedet.
- Ideal tiden på keglerne kommer søndag aften.
- Der vil være præmieoverrækkelse på keglebanen forspændt ca. kl. 15.30
- Det gældende reglement vedhæftes.
- Der må ikke køres i bil på området.
- Husk at fjerne hestemøg og evt. strøelse på P- området, inden I kører hjem.
- Er der spørgsmål, så er i meget velkomne til at kontakte os både før, under og efter stævnet.
Med venlig hilsen
Henrik Køier Andersen tlf. 40 76 56 50
Charlotte Slebo tlf. 26 32 84 82
Propositioner til Concours de Tradition mandag d. 21 april 2025 på Gjorslev Gods, 4660 Store Heddinge.
Sjællandske Sportskuske afholder Concours de Tradition (CAT) sammen med AIAT Danmark.
Sted: Gjorslev Gods, Gjorslevvej 20C, Holtug, 4660 Store Heddinge.
Officials:
Stævnearrangør Sjællandske Sportskuske
Stævnevært Anders Hansen
Banebygger Anders Hansen, Charlotte Slebo & Monika Køier Andersen
Præsentation Dommer Henrik Køier Andersen
Der køres efter reglement for AIAT, som er tilgængeligt på Sjællandske Sportskuskes hjemmeside, samt AIAT Danmarks facebookside.
Alle spandtyper kan deltage.
Der kan tilmeldes i følgende 2 klasser:
Vogne der er bygget før 1945
Vogne der er bygget efter 1945
Konkurrencen består af disciplinerne A, B og C.
Disciplin A: Præsentation, hvor ekvipagen vil blive bedømt på slotspladsen
Disciplin B: Ruten der vil være ca. 12-15 km. Ruten vil være på skovveje og køres med
9 km/t. tunge heste kører med 7 km/t.
I disciplin B vil der være op til 5 prøver.
Disciplin C: Forhindringskørsel
Banen vil være åben for kuskene mindst 1 time før konkurrencen starter.
Fejlfri tid beregnes ud fra følgende hastigheder:
Tunge heste, tandem og 4-spand Alle øvrige spand
150 m/min 180 m/min
Alle oplysninger forefindes i reglementet, der ligger på Sjællandske Sportskuskes hjemmeside, samt på AIAT Danmarks facebookside.
Øvrige forhold
Alderskrav for kusk og heste jf. reglementet for AIAT
Hestepas med gyldige vaccinationsattester skal medbringes og forevises officials på forlangende.
Hestene skal være min 4 år & 7 mdr. Der kræves kuskelicens for at starte.
En foreløbig tidsplan, med forbehold for ændringer, ser således ud:
Kl. 10.00 Start af første kusk til præsentation på slotspladsen. Endelige starttider kommer efter tilmeldingsfristen.
Umiddelbart herefter køres disciplin B og C
Præmieoverrækkelse umiddelbart efter sidste kusk, den er med obligatorisk deltagelse og alle møder reglementeret forspændt.
Sikkerhed
Alderskrav til kuske og grooms er af sikkerhedsmæssige hensyn gældende overalt i forbindelse med stævnet.
Groom skal altid være til stede og i stand til at yde nødvendig assistance, når hesten spændes for vogn eller er forspændt. Gælder overalt på stævnepladsen. Når der køres med heste, skal der være en groom på vognen.
Kusken må kun stige af vognen, når der er grooms ved hestenes hoveder eller linerne er overgivet til en anden ansvarlig person på vognen.
Ansvar
Sjællandske Sportskuske påtager sig intet ansvar for ulykker, skader eller sygdomme hos heste, kuske, hjælpere, publikum eller andre personer eller genstande.
Tilmelding og stævnegebyr:
Priser
Stævnegebyr kr. 400,-
Tilmelding og betaling senest den 21. marts på mail: Slebogaard@gmail.com
Tilmelding skal indeholde følgende oplysninger:
Kuskens navn, mail, tlf. nr. samt kuskelicens nr.
Hestenes navn, alder race og UELN nr.
Vognens type, fabrikant, udvendig sporvidde, afstand mellem for- og baghjul og om vognen er bygget før eller efter 1945
Ved evt. spørgsmål kan Charlotte Slebo kontaktes på tlf. 26 32 84 82.
Betaling skal ske til Sjællandske Sportskuske
Tilmelding er først gældende, når betaling er modtaget.
Reg.nr. 4424 - Konto nr. 4869 244 678
